Udskiftning af fjernvarmemålere
Senest opdateret 31.03.26: Vores målerleverandør Kamstrup meddelte os sidste år, at det af tekniske årsager ikke længere vil være muligt at opretholde radiokommunikationen med – og dermed fjernaflæsningen af – målere af ældre dato, når 2026 bliver 2027. Brande Fjernvarme er derfor i fuld gang med en etapevis udskiftning af denne type målere, i alt ca. 1.150 stk. Vi er nu ved at være færdige med udskiftningerne i hele den vestlige del af byen og fortsætter herefter med Remiseparken. Umiddelbart efter påske går vi derudover så småt i gang med udskiftningerne på Kløvermarken samt Mosevænget 18 A-H.
Er du blandt de berørte forbrugere, vil du dels blive informeret pr. sms, dels blive kontaktet telefonisk på forhånd.
Udskiftningen foretages uden omkostninger for dig som forbruger.